Følg med på Facebook:

Personlig træning

Personlig træning

Personlig træning
Trænger du til et venligt spark bagi for at komme i gang, eller for at komme videre med din træning? Så er jeg klar til at støtte, skubbe og motivere dig.

Personlig træner, hvad er det?
Det er ikke altid nemt at holde motivationen oppe og træne alene – med mig som din personlige træner, vil du få hjælp og sparring til at opnå dine mål.
Jeg tager altid udgangspunkt i dig, dit niveau og dine behov. Det er vigtigt for mig at lære din krop at kende, så jeg kan få dig til at udvikle dig i den retning du ønsker. Det skal være sjovt at træne – men også effektivt, så du bruger din tid fornuftigt.

Jeg vil sørge for, at du føler dig tryg og på samme tid vil jeg sørge for, at du bliver skubbet ud af din komfort zone, så du oplever, hvor stærk din krop er. Derved vil du få endnu mere motivation til din egen træning. Træningssessioner kan foregå indenfor eller udenfor.

Du vil opleve, at jeg sørger for masser af variation i din træning, så du aldrig keder dig.

Personlig træning kan også foregå online

Uanset, hvor du bor, kan du træne hos mig

Ønsker du at træne derhjemme, evt. grundet dit arbejde, små børn eller fordi du ikke ønsker transporttid til et fitness center, så er online træning noget for dig.
Træningen foregår ved, at vi via Skype (eller en anden online tjeneste) logger på med webkamera. Dermed kan jeg vejlede dig i de øvelser du skal lave, og på samme tid sørge for, at du udfører dem korrekt.

Denne træningsform kan også være en del af din fysiske træning hos mig, så du altid har mulighed for at træne – også, når du er ude at rejse.

Book en gratis uforpligtende samtale

Før jeg kan blive personlig træner for dig, har vi en uforpligtende samtale, hvor vi taler vi om dine ønsker og behov. Vi sikrer os på samme tid, at vi har en god kemi, hvilket er afgørende for et godt forløb. Jeg vil desuden sikre mig, at jeg ved, hvilke udfordringer du har, så jeg kan tilrettelægge et træningsforløb, der er skræddersyet netop til dig.

Denne samtale kan foregå online, via telefon eller ansigt til ansigt – alt efter dit ønske.

Hent prislisten for personlig træning her.

Holdtræning for små grupper

Ønsker du at træne med en gruppe veninder/venner, måske din mand/kæreste, så er dette også en mulighed.
I grupper op til 6 personer, vil de enkelte træningspas tilrettelægges, så alle kan være med. Jeg holder øje med, at de udfordringer de enkelte har, bliver taget med i mine overvejelser for dagens program. Jeg vil på samme tid sørge for, at alle bliver udfordret – også selvom alle ikke er på samme niveau.

Så tag vennerne eller din partner under armen, og få en skøn træning sammen i trygge rammer.

Udtalelse fra en tidligere klient

5/5
Jeg begyndte for godt et år siden at løbe, da det er en fleksibel motionsform, der passer godt ind i en småbørnsfamilie. For at sikre, at jeg var vedholdende med mit løb, satte jeg som mål at løbe maraton til maj 2012. Men med 20+ kg overvægt og en utrænet krop, var det småt med fremgangen, og her kommer Dorte ind i billedet. Vi har trænet via Skype 1 time om ugen i 2 måneder nu, og jeg kan allerede se en ændring i min kropsform samt en kæmpe forbedring af mine tider indenfor løb. Selve træningen er til min store overraskelse varieret og aldrig kedelig, som jeg ellers troede styrketræning er. Jeg føler mig meget motiveret til at gennemføre løbetræningen. Og til at ændre mine kostvaner. En anden fordel ved Dorte er nemlig, at her kan hun også inspirere og være behjælpelig og øse ud af hendes viden. Og så hjælper hun mig til bedre at forstå mig selv og mine mønstre og til at finde vejen for at ændre de gamle vaner ja og generelt med at holde motivationen oppe.
Karina
Personlig træning